Mitzi Hammersholt
Jeg er stifter og direktør i KeepGoing, som er en socialøkonomisk virksomhed, jeg stiftede i 2014.
Dengang kun med mig ombord som coach og mentor.
Sidenhen blev vi flere og flere og tilbyder nu mange forskellige forløb for
udsatte borgere med mange forskellige udfordringer.
Derudover er jeg ejer af Centralhotellet i Køge, som jeg købte sammen med min datter 1. juni 2023.
Jeg er oprindelig uddannet tjener, fitnessinstruktør, har en akademimerkonom i ledelse og erhvervsøkonomi og senest er jeg uddannet coach.
Jeg har altid omgivet mig med mennesker
i mine forskellige jobs, som tæller tjener, teamleder i konsulentbranchen, key
account manager, personalekonsulent, leder i Københavns lufthavn, teamleder i
coachvirksomhed mf.
Jeg har, alt imens de forskellige jobs, ejet 2 andre hoteller.
Jeg brænder for det sociale arbejde og tror samtidig på, at alle, på den ene eller anden måde, har noget at tilbyde arbejdsmarkedet.
Jeg går hver dag glad og stolt på arbejde, da det vi gør i KeepGoing, bidrager til udvikling og progression for den enkelte borger, og på Centralhotellet skaber vi skønne oplevelser for vores gæster.
Jeg har mange mål for mine virksomheder og med mit fantastiske team, vil vi nå dem alle.
Ingen kan det hele - men sammen kan vi alt