Faglige stærke Jobcoaches

KeepGoing søger faglige stærke Jobcoaches!

Vil du være en del af et innovativt og faglig stærkt team?

Er du uddannet socialrådgiver/formidler eller har massiv erfaring fra lignende job – gerne anden aktør eller kommunalt regi – ser vi frem til at modtage dit CV til jobbet som Jobcoach.

Vores forcer er seriøsitet og kvalitet, og vi står sammen om at løfte i flok med fokus på at skabe progression og tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse for vores målgruppe.
Opgaverne fordeler sig omkring Roskilde- og Køgeområdet, men du skal kunne trives med at møde ind på andre lokationer på Sjælland.

Dem vi med stolthed får ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse er blandt andet karakteriseret ved psykisk sårbare kandidater, der er udfordret med diagnoser såsom borderline, skizofreni og angst samt forstyrrelser indenfor autismespekteret, kriminelle og misbrugere og dem skal du, sammen med resten af dine super kompetente kollegaer, styre trygt i havn.

Det er et ufravigeligt krav at du:

  • Trives i et meget uforudsigeligt og omskifteligt miljø, hvor kalenderen kan ændre sig samme dag
  • Har lyst til at arbejde tværfagligt og bidrager hertil med din egen faglighed
  • Har erfaring med individuel coaching og støtte af målgruppen mod arbejdsmarkedet/uddannelse
  • Har erfaring med arbejdet omkring borgere med diagnoser samt misbrugere
  • Kan skabe jobs/løntimer og har erfaring med virksomhedskontakt for målgruppen fra tidligere jobs i lignende branche
  • Har højt skriftligt og kommunikativt niveau
  • Trives med og tager retningslinjer og procedurer seriøst og med stor omhu efterlever dem
  • Er erfaren, robust, ansvarlig og selvstændig
  • Er optimistisk og positiv af sind og villig til at løfte i flok – en ægte teamplayer
  • Har kørekort og egen bil til rådighed

Ansættelsesvilkår:

Du får 6. ferieuge, faglig dygtige kollegaer, pensionsordning, kørsel efter statens høje takst, sundhedsforsikring, jævnlig opkvalificering samt mulighed for at hjemtage en attraktiv individuel kvalifikationsløn.

Spørgsmål vedrørende stillingen kan sendes til direktør Mitzi Hammersholt på mail:
mitzi@keepgoing.dk
Henvendelse pr. telefon frabedes.

Der er tale om en funktionæransættelse i en 25 eller 37 timers stilling. Tiltrædelse aftales nærmere.

CV med kort resumé og vellignende foto skal være direktør Mitzi Hammersholt i hænde på mitzi@keepgoing.dk senest fredag den 14. juni 2024.

Vi afholder løbende samtaler, så hvis du vil sikre dig en plads på holdet, skal du ikke vente med at sende dit bud.